Med ”Trepartens” aftale om et grønt Danmark står vi over for en historisk omlægning af det danske land, hvor landbrugsarealet skal reduceres med mindst 400.000 ha. En enestående mulighed for at udvikle landskabet til gavn for kommende generationer.

For fremtidens brug af det åbne land indebærer det, at hensynet til klodens klima og natur skal sammentænkes med landskabets øvrige funktioner som arbejdsplads, produktionsapparat, spisekammer, grundvandsdepot, miljøbeskytter, refugium for plante- og dyrelivet samt rum for befolkningens fysiske og mentale trivsel.

Her bliver skov og især rejsning af ny skov et centralt virkemiddel, da skov, hvis den bliver anlagt intelligent, kan opfylde mange af de ønskede funktioner på samme sted. Skovarealet er i treparten tiltænkt at vokse med 250.000 ha svarende til en forøgelse af skovarealet med 40 %.

Hvor skal denne nye skov anlægges, og hvordan skal den udvikles for at understøtte den grønne omlægning af det danske landskab, herunder bidrage med træ og fibre til industrien, for at nå de nationale CO2-reduktionsmål samt skabe balancerede løsninger til gavn for både natur, klima, miljø og sundhed? 
Disse forhold behandler vi i vores nylig publicerede ”SKOVBOGEN” (Lassen og Larsen 2023).

Store samfundsmæssige gevinster ved ny skov
Det drejer sig således ikke om blot at plante ny skov, men at plante skov, hvor den i en landskabssammenhæng er mest velegnet, og hvor den kan opfylde flere funktioner på én gang. Desuden er det ikke ligegyldig, hvilken skov der plantes, og hvordan den dyrkes.

I SKOVBOGEN beskriver vi, hvordan skov kan bidrage til disse funktioner og analyserer forskellige skovrejsningsscenarier fra urørt skov og græsningsskov over forskellige naturnære driftsformer til intensiv mosaik/plantageskov med hensyn til deres potentielle samfundsmæssige værdi ift. skovtypernes leveringer på driftsøkonomi og forskellige økosystemtjenester.

Privatøkonomisk vil skovrejsning altid føre til et nettotab ift. fortsat landbrugsdrift, idet indtægterne fra landbrugsproduktionen bortfalder, og skovplantning er forbundet med større initiale omkostninger, hvor indtægter fra træproduktionen først kommer efter flere årtier.

Samfundsøkonomisk ser billedet dog helt anderledes ud. Alene ved inddragelse af den nye skovs klimaeffekt med blot 250 kr. pr. ton optaget CO2 viser vores analyser, at alle skovrejsningsscenarier med undtagelse af græsningsskoven bliver en samfundsøkonomisk nettogevinst. Parres klimagevinsten med fx værdien af sameksistens med natur- og miljøbeskyttelse, vil det trække samtlige skovtyper i et stort samfundsøkonomisk plus.

Her er især de naturnære dyrkede skove interessante, fordi de gør det muligt at opnå størst synergi mellem flere vigtige tjenester på én gang (se figuren). Desuden forventes arts- og strukturrige blandingsskove at udvise en større stabilitet/resiliens i en klimatisk usikker fremtid.

Skoven: En multifunktionel schweizerkniv 
Velplaceret skovrejsning har mange mulige synergier med væsentlige samfundsbehov såsom træ til den grønne omstilling & driftsøkonomi, natur & biodiversitet, CO2- lagring & klima, drikkevand & miljø, rekreation & friluftsliv mv. Figuren illustrerer de forskellige skovtypers værdi¬skabelsespotentiale.