Den ene dør efter den anden bliver låst op, åbnet og låst igen. Nøglebundtets vedvarende raslen minder om, at der ikke er fri adgang. Hverken til at komme ind eller ud af fængslet.

At der på den anden side af indgangsporten findes en stor have, drivhuse, blomsterbede og anlæggelse af en køkkenhave, er ikke den første tanke, man får som gæst ved indgangen til Jyderup Fængsel.

Fængslet er som en landsby med mange aktiviteter, og de senere år er grønne tiltag blevet prioriteret højt.

-  Vi synes, der er plads til alle i det grønne område. Vi kan ikke rehabilitere de indsatte, men vi kan hjælpe til. Og så prøver vi at skabe et bedre miljø, mens de er her, siger enhedsleder Jimmi Tøtrup.

Opprioriteringen gælder også fagspecifikke kurser til de indsatte. 

- Vi har opdaget, at vi kan give dem nogle kompetencer, som også kan bruges uden for hegnet. Så vi prioriterer faktisk, at de får lov til at gå og rode i jorden her, fortæller enhedslederen. 

Således er Jyderup Fængsel begyndt at ansætte faglærere, der kommer fra erhvervsskolerne. Med de nye lærere følger ressourcer til at afholde AMU-kurser (arbejdsmarkedsuddannelser), som kan give certifikat eller merit til erhvervsuddannelser.  

Jimmy Solgaard, der er uddannet grøn anlægsgartner, står i spidsen for det grønne spor.

- Min fornemste opgave er at forberede de indsatte på en verden derude, når de en dag bliver løsladt. Mange af dem får en have, de skal passe, eller en altan, de kan dyrke noget på. Men der er faktisk også nogle, der søger ind i gartnerbranchen.     

De faglige spor er valgt i fællesskab. Ud over det grønne spor kan de indsatte tilegne sig nye kompetencer via køkkensporet eller multihallen, der, som ordet siger, laver alt. I øjeblikket er det primært syopgaver. 

Det grønne startskud 
Da Jimmy Solgaard for to et halvt år siden trådte ind ad fængselsporten som nyansat faglærer, var de grønne områder ren vedligeholdelsesarbejde. Græsset blev slået, og hækken blev klippet. 

Foran ham lå arealet som et tomt lærred, der ventede på farver og nyt liv. Fra den første dag er udviklingen foregået i samarbejde med de indsatte på det grønne hold.

- De fleste kender jo godt til havearbejde. Måske har de haft nogle forældre eller naboer med have, og det prøver jeg at bygge ovenpå. 

Gartneren observerer også, hvordan tilværelsen i en celle gør verden meget lille.

- Så det at kunne gøre sit liv bare en lille smule sjovere, hvis man har en chili, nogle tomater eller et staudebed, man er ved at lave og kan følge, det har en lille værdi i sig selv.

For de indsatte ligger der også en værdi i medbestemmelse. Uden adgang til internet og mobiltelefoner skal viden og svar på grønne spørgsmål findes i fysiske fagbøger, eller man prøver sig frem og finder løsninger sammen.

- Det kan være en lille befrielse for de indsatte at snakke om noget andet, end hvorfor de er her, og hvad de skal. Så snakker vi om, hvordan man får de bedste tomater ud af et drivhus. 

Med tiden har Jimmy Solgaard fundet ud af, hvad der kan plantes og hvor. Sikkerheden er et vigtigt hensyn, da overvågningskameraer og alarmer ikke må skygges af planter. Det fandt han da også hurtigt ud af, da han i starten satte en plante foran et kamera. 

- Jeg fik en venlig mail om, at det ikke harmonerede, siger han med et skævt smil.

Indtil nu er omkring 1.500 nye planter, træer og buske kommet i fængslets jord. Og med tiltagene følger ansvar og opgaver, som fordeles blandt de indsatte.

De ved, der er brug for dem. 

- Så længe jeg stiller grej til rådighed, kan jeg være sikker på, at drivhuset eller blomsterbedene bliver passer og plejet. Jeg kan også altid få nogle til at ordne kanter. Der er mange, der finder det meget tilfredsstillende. Jeg tror, det er, fordi man hele tiden kan se, hvor langt man er kommet, funderer gartneren. 

Vilkår og udfordringer 
Det nordvestsjællandske fængsel rummer et åbent og et lukket fængsel samt en arrest. Her sidder både livstidsindsatte og indsatte med en begrænset dom for økonomisk svindel.

Høje hegn og låste døre adskiller de tre grupperinger, der ikke bevæger sig på de samme arealer. Men de grønne projekter er gennemgående – dog i forskellig skala.

I arresten afventer de indsatte deres dom, og under varetægtsfængslingen skal de opholde sig indenfor 23 timer i døgnet. Uden for arrestens vinduer findes små arealer med græs og beplantning, og faglæreren bruger for så vidt muligt den ene time til at aktivere de indsatte.

- Nogle vil gerne lære noget, mens andre bruger muligheden til at være ude at ryge. Og det må de godt sammen med mig. 

I den åbne og den lukkede afdeling er dagen indrettet som en almindelig arbejdsdag med mødepligt fra klokken 8.00 til 14.30.

Men et er, hvilken afdeling de indsatte sidder i. Noget andet er den store forskel på den enkeltes ressourcer.

- For nogle er den eneste udfordring, at de sidder i fængsel, mens det for andre er nogle ret tunge psykiske udfordringer, de har, fortæller Jimmy Solgaard. 

Mange af de indsatte får medicin, og som eksempel kan en misbruger fylde meget, hvis vedkommende lige har fået taget heroinen fra sig og skal starte op på metadon. 

- Så er det det eneste, de har lyst til at snakke om flere dage i træk. Jeg kan også godt have nogle hold, hvor det kan være svært at få dem til at samarbejde, eller vejret kan bare drille. Men så drosler jeg en lille smule ned for ambitionsniveauet og fokuserer på de udfordringer, der kan være med de indsatte. 

De hidtidige erfaringer viser, at det giver mening at lave grønne projekter med alle grupperne, siger faglæreren. 

- I princippet kan jeg lave det samme i hele fængslet, og jeg har en liste så lang med ting, vi gerne vil lave. Og så forsøger jeg at dele sol og vind sådan nogenlunde lige. 

Nye ambassadører
Ved indgangen til haven stikker et lille skilt med ordene ’Vild Have’ op af et bed. Der er stort fokus på biodiversitet – på kurserne og i praksis.

Det kommer til udtryk via flere kvashegn, bede med vilde blomster og en mindre skrænt, hvor de indsatte har lagt 1.000 tulipanløg. Det blev klaret på tre dage.

Midt i de nyplantede områder står de gamle æbletræer. 

- Dem har jeg heldigvis arvet, påpeger Jimmy Solgaard.  

Et stykke væk ligger en sø, som tidligere var vokset helt til. Men langsomt er bevoksningen blevet ryddet, så søen nu er mere synlig og åben. Der kommer mange ænder i løbet af sommeren og med tiden forhåbentlig endnu mere liv. 

Praktisk og teoretisk viden om biodiversitet er i tråd med at forberede de indsatte på et liv efter afsoning, mener faglæreren. 

- Det arbejder man jo efterhånden med alle steder. Så hvis man får en god grundpakke om, hvordan man tænker biodiversitet ind i en god gammeldags have, og hvad det betyder, så følger der også en masse fede ting med i forhold til fagtermer. 

Sommerfugle, kryb og kravl er også gode samtaleemner. Ligesom hensynet til dyr og hvilke planter og levesteder den enkelte art har brug for. Det fører igen videre til kvashegn og insekthoteller.  

- På den måde snakker de lige så meget om det, som vi gør ude på den anden side. Jo flere fugle og sommerfugle vi kan få ind i fængslet, jo mere liv får vi også. Jeg prøver at lave nogle små biodiversitetsambassadører ud af de indsatte, som så kan komme ud at fortælle, hvordan man ret nemt kan lave en græsplæne om til nogle fede, flotte bede fyldt med blomster. 

Forandring og arbejdsglæde
Den faglige udvikling er sket siden 2021, hvor Jyderup blev et kvindefængsel.

Det har på samme tid været en udfordrende og positiv omvæltning, siger enhedsleder Jimmi Tøtrup.

- Det har været svært for os, der har gået her i mange år, fordi vi går i ’plejer’. Men det har også været interessant. Meget interessant. 

Dialog og møder på tværs af ansatte og indsatte har været den primære tilgang, ligesom ansvar og nysgerrighed er vigtigt at implementere.

- Jeg tror også, at de indsatte har en anden idé om, hvad det vil sige at sidde i fængsel. Når de så møder den åbenhed og tålmodighed, vi har, kræver det tilvænning. Så meget af vores tid går med at tale og lytte. 

Det grønne spor har ført en tydelig udvikling med sig for de indsatte såvel som for de ansatte. Ikke mindst arbejdsglæde, fortæller Jimmi Tøtrup.

- Jeg kan jo med stolthed sidde og prale af, at vi har det laveste fravær i vores arbejdsdrift over det hele (fængslerne på landsplan, red.). De her kvinder møder faktisk på arbejde, og de møder med en glæde og har ansvar. Og det er den kæmpestore forandring, jeg har oplevet, siger han og tilføjer:

- Det har også forandret os som arbejdsplads, kan man sige. Vores arbejdsglæde er genfundet.

De indsatte bliver betalt et mindre beløb i timen for at gå på arbejde. Derudover kan de opnå kompetencetillæg og tillæg for at udvise mødestabilitet. Det kan altså betale sig at gennemføre kurserne og passe sit job. 

Men tomaterne i drivhuset og de blomstrende bede i haven kommer også med en værdi, der ikke kan tælles i kroner og øre: brugen af sanser.

- Du kan føle det, du kan se det, du kan dufte det, og det er terapi, siger Jimmi Tøtrup.

- Hvis en indsat har det svært, får vedkommende ofte lov til at hakke i et bed eller sætte sig op på en havetraktor og køre ud at slå græs. Og den terapeutiske virkning er mærkbar. Der kommer en åbenhed, lyst til at tale, og der kommer ro på.  

Bevis og udtalelse
På vejen fra den åbne til den lukkede afdeling stikker Jimmy Solgaard ind forbi køkkenet, hvor kok og faglærer Per Rømann er i gang med et bagekursus for en håndfuld indsatte.

Gartneren har et kursusbevis og en udtalelse med til en af kvinderne, som tydeligt viser sin glæde, da hun modtager dem. 

Om de faglige kompetencer også giver bedre muligheder for at klare sig efter endt afsoning, kan Jyderup Fængsel aldrig garantere. Men ifølge enhedslederen er håbet blevet større:

- Vi har været en meget lukket organisation, og der var faktisk ikke rigtig noget, der vidste, hvad vi gik og lavede herinde. Men vi er blevet mere åbne. Så jeg har et håb om, at der er nogle mennesker ude på den anden side af hegnet, der ser de kompetencer, vi prøver at give de indsatte – og giver dem chancen. Det er vigtigt. 

Og rykke ved en stigmatisering?

- Ja. Alle har en idé om, hvad en kriminel er. Det er faktisk mennesker, vi snakker om. Jeg er også helt med på, at nogle falder i igen. Men vi skal have en evne til at kunne tilgive.

Maria og køkkenhaven
Kokken har sit køkken, og gartneren har sit undervisningslokale. Det er som at træde ind i en blanding af et biologilokale og et kreativt værksted. 

 - Lige så snart man kommer herind, er vi jo i planteverdenen. Jeg prøver at skabe et rum, hvor vi kan tale om og gøre noget andet, der også er ud over os selv. Havearbejde er jo at lave noget til de næste, der kommer, forklarer Jimmy Solgaard.  

Hen over vinteren er drivhusplanterne også rykket ind.

Det næste store projekt er en køkkenhave, hvor anlæggelsen er i fuld gang. 

- Det at kunne lave noget, man kan dufte til og spise, har bare en enorm værdi.

Plantegninger af køkkenhaven ligger spredt ud over det store arbejdsbord. For enden af bordet sidder Maria. Dybt koncentreret og bøjet ind over bordet er hun i gang med at rentegne sin plan. 

- Vi har masser af plads, siger hun henvendt til sin faglærer. 

Maria har taget alle tænkelige AMU-kurser og bruger al sin tid på de grønne områder. Dette projekt er ingen undtagelse. 

- For mig har det en stor betydning. Når jeg alligevel skal være her, er det vigtigt, at man trives. 

Interessen for haver havde hun i forvejen. 

- Jeg har en kæmpe have derhjemme. Så jeg var meget bevidst om, at når jeg skulle ind at afsone, skulle jeg være hos gartneren. 

I udviklingen af køkkenhaven har de indsatte en klar holdning til, at grønsagerne skal dyrkes økologisk.   

- Drømmen er, at vi en gang om ugen kan gå op til Per i køkkenet med en kasse, ligesom Årstiderne, med rensede rodfrugter, bær og hvad der ellers er, siger Jimmy Solgaard.

I forvejen er det grønne hold leveringsdygtige i æbler, jordbær og krydderurter. 

- Vi vil bare gerne have det op i en lidt større skala. 

Mens hun retter de sidste detaljer i plantegningen, fortæller Maria, at hun har fået arbejde hos en anlægsgartner, når hun kommer ud. Lige nu venter hun på fodlænke.

Hvad gør det ved din fornemmelse af tid, at du kan lave grønne projekter herinde?

- Så bliver det mere en uge ad gangen i stedet for et langt perspektiv. 

Kan du godt opleve at glemme, hvor du er?

- Ja. Jeg er lidt sådan, at man må få det bedste ud af det, den tid man er her.