Vejen til mere biodiversitet blev banet af et markfirben på Bornholm.

Så er vi ligesom i gang med fortællingen om, hvordan Dansk Automobil Sports Union (DASU) fik øje for biodiversitet og naturpotentialet på baneanlæg rundtom i landet.

Det var i forbindelse med anlæggelsen af en jordbane på solskinsøen for nogle år siden, at markfirbenet blev fundet af biologer, der straks ville lukke hele banen, fortæller Mikkel Bøyesen, udviklingschef i DASU.

Markfirbenet er Danmarks største øgle. Arten er i tilbagegang, og den er også fredet i Danmark. Men jordbanen, der blev bygget på en gammel bygmark, er kuperet med dræningsområder.

- Markfirbenet var jo kommet, fordi der lige pludselig var noget natur, den kunne bruge. Så vi tænkte; hvordan kan vi bruge situationen til at synliggøre, at vi har mange store baneanlæg liggende spredt ud over hele det danske landskab?

Tid og plads til mere natur
Motorsporten er underlagt mange miljøkrav, såsom støjkrav. Det betyder, at banerne kun er i brug få dage om året, ca. 18 ud af 365 dage.

- Resten af tiden ligger arealerne øde hen, hvor naturen får lov til at leve. Fx er vores støjvolde vilde med vilje, forklarer Mikkel Bøyesen.

Derfor har naturen gode kår det meste af tiden i løbet af et år. Men markfirbenet og biologernes reaktion fik unionen til at starte et stort projekt, der indebærer kortlægning af arealer og tiltag, hvor målet er at øge biodiversiteten. Startende med fire baneanlæg.

Kortlægningen har blandt andet vist, at selve banen og klubhuset udgør mellem 20 og 35 % af hele arealet. Det vil sige, at den resterende del, mellem 65 og
80 %, er til vild natur.

- Det er nogle kæmpe og meget unikke naturområder, siger Eva Hatt, der er udviklingskonsulent i DASU.

Lige fra granit på Bornholm til hede i Jylland. 

Det sorte får
Det er bestemt heller ikke uden sportslig grund, at idrætsforbundet har omsat tanke til handling.

Ifølge Mikkel Bøyesen bliver DASU betragtet som det sorte får, når det kommer til klima og bæredygtighed.

- Vi er jo dem, der helt åbenlyst brænder CO₂ af, når vi kører ude på vores baner. Der skal findes måder, hvorpå sporten kan dyrkes med et så marginalt klimaaftryk som muligt, siger udviklingschefen og kommer med en for sportsgrenen dyster udmelding:

- Hvis vi ikke gør noget, risikerer vi at lukke motorsporten inden for få år.

Motorsporten kan selv gøre rigtig meget, understreger han. Fx at nå dertil, hvor der køres på fossilfrit brændstof. Og her bliver det sidste store skridt at få udøverne med.

- Det er svært, fordi man rammer den enkelte direkte på pengepungen. På grund af udbud og efterspørgsel er det p.t. fem gange dyrere at købe en liter alternativt brændstof, der fungerer som almindelig benzin, end en liter oktan 95 på Shell.

Men teknologien findes, og forandringerne skal nok komme, vurderer Mikkel Bøyesen.

- Det går bare langsomt, konstaterer han.

Det sorte får stikker også hovedet frem, når det kommer til økonomien i biodiversitetsprojektet. Ikke alt sælger sig selv, uagtet at intentionerne bag er nok så gode og samfundsrelevante.

- Vores store udfordring er, at det er der også rigtig mange fonde, der har svært ved at se. Vi kan have nok så mange gode idéer og ambitioner, men vi har ikke økonomien til at løfte så store agendaer og problematikker alene. At vi kun har fire baner med i projektet p.t., er ren økonomi. 

Faglig rådgivning
I automobilsportsunionen førte mødet med det bornholmske markfirben til projektet ’Bier, Baner og Biodiversitet’.

Lige fra start blev faglig rådgivning og baselineundersøgelser prioriteret. Det har været afgørende for at føre tiltagene ud i livet.

- Vi er jo ikke biologer, så vi er meget afhængige af at finde nogle samarbejdspartnere, som kan og vil være en del af projektet.

                          Læs også: 'Klimaforandringer rager os langt mere end en papand'

Nørlundbanen ved Ikast blev pilotprojektet i foråret 2023, hvor DASU var i dialog med og fik udviklet baselineundersøgelsen af Vild Med Vilje. Alt sammen med målet om at afdække arealets biodiversitet og udviklingspotentiale. Det viste sig, at der var en del biodiversitet på området.

Med baselineundersøgelsen i hånden tog unionen sammen med biologerne ud for at tale med medlemmerne og fortælle, hvad der mere kunne gøres for biodiversiteten. For både at understøtte og udvikle den eksisterende natur.

Efterfølgende blev ikke-hjemmehørende nåletræer fx fjernet, og i stedet for blev der plantet hjemmehørende træarter. De fældede træer blev lagt i store kvasbunker og lavet til kvashegn til gavn for dyr og insekter. Det er med tilbagemeldingen om, at tiltagene har skærpet medlemmernes ejerskab til området, uden at det har ført en uoverskueligt stor og krævende opgave med sig.

Projektet løber over tre år, og DASU kan på nuværende tidspunkt bruge erfaringerne fra Ikast-banen til at inspirere de tre øvrige involverede klubber og baner. Det gælder Nisseringen ved Næstved, mens Nysumbanen ved Aalborg og Bornholms Motor Sports bane ved Klemensker er med i næste ryk.

I samarbejde med biologer og DASU får klubberne lavet en særlig plan for lige netop deres baneanlæg, ligesom løbende undersøgelser skal afdække udviklingen.

Status og mere potentiale 
Efter den første baselineundersøgelse på Nørlundbanen i foråret 2023 kan DASU her i begyndelsen af 2025 konstatere, at de har opnået engagement hos de involverede klubber, fortæller Eva Hatt.

- De har fået øjnene op for agendaen. Ikke kun biodiversitetsagendaen, for der er også andre positivt afledte effekter i det, som øget social sammenhængskraft i klubberne. Og hele foreningsfølelsen af, at de er inde i en vigtig, men kompleks dagsorden sammen.

Det betyder ikke, at projektet ikke har mødt en vis skepsis blandt medlemmerne, siger Mikkel Bøyesen.

- Vi har med en ret konservativ medlemsskare at gøre, og vi skal overbevise dem stille og roligt. Men de ved også godt, at vi er nødt til at gøre noget. Det har vi efterhånden talt om i mange år.

Indsatserne må også gerne nå ud over klubbernes egne medlemmer, påpeger udviklingschefen.

- Jeg kunne godt forestille mig, at projektet måske taler til nogle andre. Det vil sige, vi måske kan få andre frivillige til at blive en del af det.

Der findes yderligere fire jordbaner ud over de fire, der er involveret i projektet. Dertil kommer 30-40 gokartbaner i DASU-regi, som også har potentiale til at udvikle naturen.

- De fleste kan godt sørge for, at der kommer nogle kvashegn eller -bunker rundtomkring til insekterne. Det er jo de små, lavthængende frugter.

Når status bliver opgjort, har det sorte får allerede vundet genklang med projektet blandt andre idrætsforbund under DIF, fortæller Mikkel Bøyesen.

- Vi er faktisk det forbund, som de fleste kommer til, når de skal have inspiration til, hvordan de arbejder med biodiversitet.

Det gælder også forbund, der på papiret er mindre klimabelastende end DASU, uddyber Eva Hatt.

- Vi har blandt andet et delsamarbejde i projektet med Dansk Orienteringsforbund.

Unionen får også henvendelser udefra, ligesom projektet skaber opmærksomhed og interesse i de internationale forbund, hvor DASU sidder med i klima- og debatgrupper.

Og som det eneste idrætsforbund i Danmark er DASU blevet optaget i det internationale netværk Sports for Nature.

- Så vi oplever, at vores agenda kan inspirere, siger udviklingskonsulenten, hvorefter chefen tilføjer:

- Ja, for at bruge en lidt slidt floskel, så er vi i pole position.