Bjerge uden sne er ikke et særsyn. For skisporten er snekanoner ofte en nødvendighed, for at slalom- og styrtløbere kan gennemføre en konkurrence. Eller for den idrætsglade amatør på skiferie.

Og nej, vi har ikke bjerge her til lands, og endnu har vandmasser ikke sat sportsgrene skakmat. Men i England bliver flere tusinde fodboldkampe fx aflyst årligt på grund af oversvømmede baner. Andre steder i verden er det varmen, der udfordrer.

- I Danmark skal vi komme udviklingen i forkøbet og ikke vente på, at det bliver et problem, siger Lasse Lyck, bæredygtighedskonsulent i Danmarks Idrætsforbund (DIF).

- Klimaforandringer rager os langt mere end en papand. Idrætten og foreningslivet handler jo om at mødes – og i høj grad om at mødes fysisk.

DIF har arbejdet med miljø de sidste 15-20 år, men bevidstheden om biodiversitets- og klimakrisen har fået landets største idrætsorganisation til at handle yderligere.

Satser på bredden
DIF, der er paraplyorganisation for 62 specialforbund, har aktuelt to politiske programmer, hvor klima er en central del af indsatsområderne.

Udgangspunktet er: Hvad kan der gøres lige nu omkring den grønne omstilling? Og hvordan kan DIF understøtte specialforbundene? Herunder de i alt 8.500 foreninger.

- For det er specialforbundene, der er forbindelsesleddet til de lokale foreninger, og det er der, vi kan gøre en forskel, forklarer Lasse Lyck.

Han lægger ikke skjul på, at det er en stor udfordring at arbejde med klimatiltag i idrætsverdenen. Tværtimod kalder han det både ’vildt svært, komplekst og bøvlet’.

I hverdagen ude i klubber og foreninger handler det først og fremmest om at kunne stille hold og finde trænere og frivillige nok. 

- Det ved jeg også selv som fodboldtræner i fritiden. Derfor er vores arbejde i DIF at gøre det relevant og så let som muligt at arbejde med klimatiltag. Det kræver ressourcer og lederskab – og lederskab, der er kontinuerligt. 

Det er bredden og ikke eliteidrætten, der er i centrum. Eliteidrætten befinder sig ofte i et krydsfelt, hvor mange beslutninger om turneringer osv. bliver truffet internationalt, forklarer bæredygtighedskonsulenten.

- Vores fokus er helt klart på breddeidrætten. Det nære og det, som vi lettest kan påvirke.

Idræt for klima
På DIF’s hovedkontor i Idrættens Hus i Brøndby er et af omdrejningspunkterne klima- og bæredygtighedsprogrammet ’Idræt for klima’, som blev lanceret for to år siden. 

Programmet, der er målrettet specialforbundene, har sidenhen inkluderet biodiversitet.  

- Vi har åbnet op for, at biodiversitetskrisen også kan være relevant for flere forbund at tage fat på, siger Lasse Lyck.

                        Læs også: Motorsporten sætter nye spor med biodiversitet 

Det er frivilligt, om det enkelte forbund ønsker at være med. I 2024 var det 13 ud af de 62. 

Det koster ikke noget, men der følger til gengæld krav med. Forbundet skal udarbejde en toårig strategi og vælge to-fire individuelle klima- og bæredygtighedsindsatser, som hovedorganisationen understøtter dem i med viden, inspiration og midler. 

- Midlerne står dog ikke mål med de ting, de gerne vil lave, påpeger bæredygtighedskonsulenten. 

Derfor er der også brug for opbakning til fondsansøgninger.

- Én ting er at omstille sig, men det kræver også, at man omprioriterer nogle ressourcer. De mindste forbund har måske kun en eller to ansatte, som skal gøre alt; elite, bredde, børn, unge og frivillighed. Så vi er nødt til at finde ekstra ressourcer, hvis vi skal lykkes.

Der er i sagens natur også stor forskel på idrætsgrenene. 

- Vi kan se, at det er de grønne og blå forbund, der handler mest. Dem, der generelt bruger havet, skovene og naturen. 

Den kommende tid sætter DIF ekstra ind over for indendørsidrætter. Både fordi der er store forbund med mange medlemmer iblandt, men også fordi organisationen vil motivere og hjælpe forbundene med at arbejde med klima. 

- For helt ærligt, hvis man er en badmintonklub og benytter en kommunal hal et sted, så bliver det faktisk lidt svært at arbejde med klima. Men vi forsøger at finde de unikke muligheder for hver idrætsgren og deres frivillige ressourcer, der kan skabe et klimaengagement, forklarer bæredygtighedskonsulenten. 

En vigtig pointe er netop, at ’one size fits all’ ikke duer. 

- Der er måske seks-otte forbund, der gerne vil arbejde med biodiversitet, og så er der andre, der gerne vil arbejde med deres fysiske rammer og bygninger. 

2025
Flere specialforbund er på vej til at blive en del af ’Idræt for klima’.

Uden at kunne sætte tal på er det dog ifølge Lasse Lyck ikke så mange som håbet.

- Vi er jo ikke oppe på 62 forbund, og det kommer vi heller ikke dette forår. Vi kommer heller ikke op på halvdelen af forbundene. Men vi har heldigvis mange af de relativt store forbund med. Det betyder, at det er omkring halvdelen af vores medlemmer, der indirekte bliver omfattet af tiltagene. 

Desuden er der mange forbund, der forstår at tage teten selv, understreger han.

- De sætter gang i initiativer som fx DASU og deres biodiversitetsprojekt.