Publiceret 04.12 2024
Postkort fra Syd- og Mellemamerika
Foto: Privat
Hedeselskabets medlemmer bor i hele Danmark, men vi har også medlemmer forskellige steder i verden og berejste medlemmer med dansk postnummer. Vi har spurgt dem, om de vil give et indblik i det land, de bor eller har rejst i. Hvad sker der på klima- og biodiversitetsområdet, og hvilken natur sætter de særlig pris på?
Denne gang har VÆKST fået et postkort fra Emil Klinke Jæger, som for nylig tog på en længere rejse.
Jeg er 30 år gammel og bor i Lyngby. Jeg er meget glad for fodbold og sport generelt, som jeg også selv dyrker i fritiden. Naturen betyder meget for mig, og jeg er stor fortaler for, at vi i Danmark gør meget for at få mere af den især på de steder, hvor det giver mening – og så er jeg køkkenhaveentusiast.
Mit virke
Jeg er uddannet urban landskabsingeniør i 2020. Til daglig arbejder jeg i HedeDanmark i vores afdeling i Frederikssund, hvor jeg er driftsleder på vores kontrakt med kommunen.
Jeg tog for nylig orlov i tre måneder for at rejse til Syd- og Mellemamerika. Min rejse startede i Brasilien og gik derfra videre til Paraguay, Costa Rica, Peru, Bolivia og Argentina.

Emil Klinke Jæger i en saltørken i Bolivia
Naturen i Brasilien
I Rio de Janeiro er der rigtig meget bynatur. Inde i selve byen, der er landets næststørste, er der næsten ikke en gade uden meget store træer, som udfolder sig, som var det i skoven. Det vil sige med diverse klatreplanter, som får lov at vokse frit og med fx orkideer på stammerne – sat på af mennesker. Her er by, hav og skov ét, hvor byen går direkte over i frodig skov.
Lige i det område var det tydeligt at se, at naturen og mennesker er meget i harmoni. Og det er tydeligt at se, at det betyder meget, at der er plads til begge parter.

Orkidéer på et træ i Rio de Janeiro, Brasilien
Vandfaldet mellem Paraguay, Brasilien og Argentina
Iguazú Falls er et af de største vandfald i Sydamerika og ligger på grænsen mellem Paraguay, Brasilien og Argentina. Derfor er det et must at se vandfaldet fra både den brasilianske og argentinske side.
Naturen er meget frodig, og disen fra vandfaldet påvirker selvfølgelig den omkringliggende natur. Der er mange store og frodige træer og en meget stor diversitet af både plante- og træarter.

Iguazú Falls fra den argentinske side
Naturen i Costa Rica
Fra Brasilien til Costa Rica skifter klimaet lidt. Variationen er dog stor med både bjerge, kystlinje og frodig skov. Jeg er blevet fortalt, at 6 % af verdens biodiversitet befinder sig i det mellemamerikanske land. Mine forventninger var derfor store på forhånd. Desværre fangede Costa Rica ikke helt min interesse, da landet generelt er meget turistpræget. Det tager noget af charmen.
Selve naturen er flot – og igen med stor variation fra vulkaner til 30 graders varme vandløb. Jeg havde dog regnet med, at dyrelivet var meget mere mangfoldigt, men jeg så næsten ingen dyr. Det skyldes efter min overbevisning et alt for stort pres fra turister.
På en bådtur så vi leguaner, fugle, alligatorer og andre dyr, men det var en blandet fornøjelse, da vi var én blandt 100 både, der sejlede rundt og forstyrrede dyrelivet. Men jeg så spor efter en jaguar, som havde gået på stranden, lige inden jeg kom forbi. Så dyrelivet er der, men det er langt fra menneskene.
Det positive ved Costa Rica er, at der efter sigende bliver gjort meget for naturen. Man betaler fx typisk ca. 15 dollars, når man besøger en nationalpark. Der er også mange, store områder, der er lukket hel af, så naturen og dyrelivet kan være i fred. Det er dejligt at se.

Fugleedderkop, Costa Rica
Naturen i Bolivia og Peru
På mange punkter minder Peru og Bolivia meget om hinanden. Det var her, jeg oplevede den største variation af natur.
I Peru tog jeg med bus fra hovedstaden Lima langs kysten og ind i landet til La Paz, der er omgivet af høje bjerge. Med bus ser man det hele på en anden måde. Landes kystside er meget tør og flere steder egentlig ørken. Landskabet er mildest talt helt dødt, og der er primært sand, klipper og kyst – det er dog stadig et flot syn.
Fra Peru kom jeg kort ind i Bolivia, hvor jeg besøgte verdens største saltørken Salar de Uyuni. Området er helt fladt og kridhvidt – det er et vildt syn.
Den frodige natur begynder at vise sig, når man kommer længere ind i Peru. I Cusco, som er byen, man tager til for at opleve landets største seværdighed Machu Picchu, er landskabet et helt andet. Her er man faktisk i den højeste del af regnskoven, hvor skov og bjerglandskab går i ét.
Fra Cusco rejste jeg 10 timer ind i landet til Puerto Maldonado for at se den peruvianske del af Amazonas regnskov. Her går man fra 3.400 højdemeter ned til 184 højdemeter – og fra ca. 20 kølige grader til meget fugtige 30 grader plus. Det er en vild forskel at opleve.
Selve Amazonas er virkelig en oplevelse. Jeg sejlede ud langs en flod for at komme til en lodge, hvor jeg var i to dage. Atmosfæren og lydene er meget specielle i Amazonas, hvor man oplever et helt andet dyreliv væk fra by og mennesker. Det er alt fra aber, tapirer, alligatorer og hjorteedderkopper. Desuden var jeg gennemblødt hele tiden, da luftfugtigheden er på omkring 90 %.
Jeg var tæt på et animal rescue center, som redder nødstedte vilde dyr for på sigt at sætte dem ud i naturen igen. Bl.a. tapiren Elley, som var helt tam, og som nu var blevet sat ud i naturen og langsomt skulle klare sige selv igen. Her ser man virkelig naturen, da man kunne se, at tapiren var blevet angrebet af en jaguar og havde et ar på ryggen.
Træ- og plantelivet der, er nok det vildeste, jeg har set. Så mange forskellige arter samlet på ét sted – det er vildt. Alt er også større på grund af klimaet. Jeg var fx oppe at se en solnedgang i et 45 m højt træ, og det var fantastisk. Hængebroen dertil var dog lige spændende nok – den havde set bedre dage.
Tilbage i Cusco besøgte jeg – selvfølgelig – Machu Picchu. Den velbevarede præ-columbiansk by –inkaernes glemte by – som er placeret på en høj bjergkam i 2.057 meters højde. Naturen, byen er bygget i og omkring, er meget speciel med de kæmpe store bjerge, der er helt tildækkede af træer og planter.

Den famøse hængebro i regnskoven i Amazonas, Peru
Argentina
Jeg sluttede i Argentina – nærmere bestemt i den berømte hovedstad Buenos Aires, som ligner meget af det, vi kender fra Europa – også temperaturerne. Det var dog lidt specielt, at det i maj måned var efterår med løvfald, som vi kender det fra Danmark.
Klima og biodiversitet
Jeg så ikke de områder, hvor man har fældet træer og skov. Men især i Costa Rica så jeg mange plantager, som dækker store områder. Jeg så ikke de store tiltag i forhold til biodiversitet, men jeg tror, det skyldes, at man ikke ser udfordringerne på samme måde som herhjemme – og mange mennesker i Sydamerika har andre store problemer som fx at få mad på bordet.
Mine natur-favoritter
Amazonas er klart i top 3 med lydene, stemningen og de vilde størrelsesforhold.
Rio de Janeiro var også rigtig godt med variationen af den store by, natur og by-natur på så ”lille” et område – og så var det bare fantastisk at opleve Machu Picchu.

Machu Picchu, Peru